Hotte emner:

Organisering af fotos

Organisering

Når du har brugt digitalkameraet et stykke tid, kan din samling af fotos meget hurtigt blive meget uoverskuelig, og så får du brug for at organisere dine fotos.

De fotos, du har på papir, kan du sætte i mapper, men hvad med dem, du (kun) har digitalt?

Her har du to muligheder:

  • Du lave et system af mapper på din harddisk.
  • Du kan bruge et digitalt fotoalbum – et program, som hjælper med at holde styr på billederne.

Husk backup
Uanset hvilken løsning du vælger, skal du huske at lave backup af dine billeder – fx på en dvd eller en ekstern harddisk.

Et tip: Hvis du sørger for, at en billedmappe højst er på 700 MB, så passer den lige på en cd-rom. Bruger du dvd, er størrelsen ca. 4,5 GB.

Organisering i mapper

Du kan bruge flere principper til organiseringen: Du kan lave en opdeling i kategorier (ferie, børn, familie, fest, natur, skole, hverdag osv.), eller du kan lave en kronologisk opdeling.

Bruger du kategoriopdelingen, vil du sikkert hurtigt opleve, at den er svær at bruge, fordi mange billeder kan placeres i flere kategorier. Hvor vil du fx placere børnebilleder, der er taget til en fest, som I deltog i under en ferie?

Vil du bruge mappeløsningen, vil vi anbefale den kronologiske opdeling! Den er entydig, og dermed nem at bruge.

Kronologisk opdeling

Når du bruger en kronologisk opdeling, kan du fx lave en struktur baseret på år / måned:

mappestruktur til billeder

I dette eksempel er mappestrukturen baseret på år og måned. Da der blev holdt en fest i februar, har den fået sin egen undermappe under februar.

Navngiv billederne – eller lav en lille database

Det kan være en god ide at navngive billederne. Når billedet hentes i kameraet, kan det fx hedde “Pho00356.jpg”, og hvis det forestiller Jan, der pakker gaver ud, kan du fx omdøbe det til “Jan_pakker_gaver_ud.jpg”.

En anden mulighed er at lave en lille database – måske blot en Word-fil. Princippet er så, at du beholder de originale navne og knytter en beskrivelse til dem – altså noget a la:

Pho00355.jpg Jans 40 års fødselsdag – lysene pustes ud
Pho00356.jpg Jans 40 års fødselsdag – gaverne pakkes ud
Pho00357.jpg Jans 40 års fødselsdag – Helle holder tale

Efterfølgende kan du så søge i databasen (eller Word-filen) efter fx “fødselsdag”.

En af svaghederne ved at organisere dine billeder i mapper er, at det er svært at lave udtræk på tværs af mappestrukturen. Vi vil derfor anbefale, at du bruger et “digitalt fotoalbum” til at holde styr på billederne. Det kan du læse om i det følgende.

Et digitalt fotoalbum

Et digitalt fotoalbum er et program, der er skræddersyet til at holde styr på de digitale fotos. Der findes en del på markedet, og der kommer stadig flere til. Nogle af de mest udbredte programmer til privat brug er:

Af disse programmer er XnView og Picasa på dansk. Du kan finde flere tilsvarende programmer på Snapfiles.

Mulighederne med et digitalt fotoalbum

Et digitalt fotoalbum giver typisk mulighed for at arkivere, tilføje beskrivelse og stikord og oprette diasshows samt søge på beskrivelse, stikord og dato. Mange af programmerne har den finesse, at man kan have et billede liggende i flere kategorier, uden at der oprettes dubletter af selve billedet.

Programmerne opretter automatisk miniaturer af billederne (“thumbnails”), så man kan se mange billeder på en gang, og de fleste af dem kan vise billdernes metadata (EXIF- og IPTC-data – som du kan se beskrevet sidst i dette indlæg).

Afhængighed af programmet

Problemet ved at bruge et albumprogram kan være, at man bliver meget afhængig af programmet: Hvis det ikke er stabilt, kan man tabe alle oplysninger om billederne, og samtidig kan man blive låst fast til programmet, fordi det kan være meget svært at overføre alle data til et andet albumprogram.

Et digitalt fotoalbum med sikkerhedssele

Heldigvis er det muligt at bruge et digitalt album uden at få alle ulemperne med.

For det første kan man selv placere billederne i en logisk mappestruktur og alligevel bruge et digitalt fotoalbum – for det digitale album er normalt ligeglad med, hvor billederne ligger rent fysisk.

For det andet kan nogle af albumprogrammerne gemme stikord mv. inde i selve billederne (i EXIF og IPTC). Dermed er alle oplysninger ikke tabt, selvom programmet bryder sammen eller udskiftes med et andet.

Prøv Picasa

Har du organiseret dine billeder i en mappestruktur på harddisken, kan du bruge Picasa til at se indholdet i mapperne. Du kan også søge i filnavnene og oprettet virtuelle fotoalbums, redigere billederne og meget, meget andet.

Der er ikke den store risiko ved at prøve Picasa, for dels er programmet gratis, og dels kan du blot lade være med at bruge programmet eller evt. slette det helt. Dine mapper og billeder vil ikke være påvirket – bemærk dog følgende:

  • Slettede billeder
    Sletter du billeder i Picasa, bliver de faktisk slettet (overført til Papirkurven).
  • Redigerede billeder
    Redigerer du billeder i Picasa vil originalbillederne ikke blive påvirket.
  • Kopiering eller flytning mellem mapper
    Kopierer eller flytter du billeder til andre mapper, bliver de faktisk  kopieret/flyttet. Det er jo også praktisk nok, for det betyder jo, at du kan bruge Picasa til rydde op og organisere dine mapper.

Mere om Picasa og download af Picasa

Picasa kan ikke blot bruges til at organisere billederne, for der er også indbygget billedredigering, som endda er ikke-destruktiv. På almindelig dansk betyder det, at de rettelser, du foretager kan fortrydes – originalbilledet påvirkes ikke.

Picasas editor

Picasas editor indeholder mange redigeringsfunktioner.

Læs om Libris-hæftet om Picasa. Du kan downloade Picasa her.

Organisering i det digitale album

Når man bruger et digitalt fotoalbum som fx Fotoalbum, kan man som nævnt knytte forskellige metadata til billedet:

  • Dato og tid
  • Billedtekst (caption)
  • Stikord (keyword)

Man kan også placere billeder i flere forskellige grupper, men denne organisering er mest beregnet til visning af billederne – ikke arkivering.

Endelig tillader flere af programmerne også, at man giver sine billeder karakter, som man senere kan søge på. Der bruges typisk en eller flere stjerner, som vi kender det fra filmanmeldelser.

Dato og tid
Normalt vil man ikke rette på dato og tid, da dateringen automatisk sker, når billedet tages. Er tiden forkert, kan den rettes. I albumprogrammet kan der normalt søges på dato-intervaller.

Billedteksten
Billedteksten er den beskrivelse, man vil knytte til et billede eller en gruppe af billeder. Denne tekst kan blive vist sammen med billedet, når man ser det på skærmen. I albumprogrammet kan der normalt søges på ord i billedteksten.

Stikord

Stikord er sådan set nemmere at bruge, for man kan normalt tilføje alle dem, man har lyst til. Samme billede kan fx godt have stikordene “sommerferie”, “farbror”, “Hans”, “aften” og “solnedgang”. Billedet vil så dukke op, når der søges på et eller flere af disse ord.

Vær konsekvent
Problemet er, at man skal være rimelig konsekvent, når stikordene tilføjes, for ellers kan det være næsten umuligt at finde billedet igen. Skal Hans fx være stikord på alle de billeder, hvor Hans optræder? – Eller skal Hans kun være stikord på de billeder, hvor Hans er i centrum? Og hvad nu, hvis der er flere, der hedder Hans? – skal man så skrive “Hans Jensen” og “Hans Olsen” osv.?

Man kan også overveje, om stikord kun skal være personer og steder. Eller måske vil man hellere bruge stikordene som en slags emneord – altså fx “vinter”, “fødselsdag”, “sommerferie” osv. Eller måske vil man bruge dem til det hele…

Det er vigtigt at tænke sig godt om, for det kan være et stort arbejde at lave stikordssystematikken om, hvis man har mange billeder.

Stikordsstrategi

Et forslag til en strategi kan være at bruge mange stikord – sæt gerne 5-10 stikord på hvert billede. Brug både egennavne (personer, steder) og emneord (“sommerferie”, “vinterferie”, “natur”, “konfirmation” osv.).

Pas på med at bruge stikord som “far” og “mormor”. Disse ord er jo relative – den enes far er den andens farfar…

USA eller U.S.A.?
Er du i tvivl om brugen af et stikord, så skriv ned, hvad du vælger at gøre, ellers kan du nemt risikere at være inkonsekvent. Fx kan du måske ikke kan finde dine USA-billeder, fordi du har givet dem stikordet “U.S.A.”.

Metadata i billederne: EXIF og IPTC

Digitalkameraer indsætter automatisk EXIF-data i billederne. Disse data er fx: dato, kamera, blænde, tid og meget andet. Programmet IrfanView, som er omtalt flere steder på Fotoviden.dk kan også vise EXIF-data.

EXIF-data

Et eksempel på noget af den EXIF-information som automatisk gemmes i de billeder, du tager.

IPTC
IPTC-data svarer lidt til EXIF-data: Mens EXIF-data genereres af kameraet, er IPTC-data oplysninger, som du selv skal lægge ind. Det kan være beskrivelse, fotograf, stikord og en mængde andre informationer. Det smarte er, at oplysningerne gemmes i selve billedfilen – ikke i en tilknyttet database.

Med IrfanView kan du både se og redigere IPTC-data.

En anden mulighed er at lave en lille database – måske blot en Word-fil. Princippet er så, at du beholder de originale navne og knytter en beskrivelse til dem – altså noget a la:
Pho00355.jpg Jans 40 års fødselsdag – lysene pustes ud
Pho00356.jpg Jans 40 års fødselsdag – gaverne pakkes ud
Pho00357.jpg Jans 40 års fødselsdag – Helle holder tale
Efterfølgende kan du så søge i databasen (eller Word-filen) efter fx “fødselsdag”.
En af svaghederne ved at organisere dine billeder i mapper er, at det er svært at lave udtræk på tværs af mappestrukturen. Vi vil derfor anbefale at du bruger et “digitalt fotoalbum” til at holde styr på billederne. Det kan du læse om i det følgende.

Skriv et svar