Hotte emner:

Andre specifikationer

Bunden af kameraet

Megapixels, zoom, lysmåler osv. er ikke det hele. Der er også andre specifikationer som skærm, flash, strømforsyning og meget andet …

Casio i holder

Dette Casio-kamera oplades via en holder, som også bruges til at forbinde kameraet med pc'en. (Image courtesy of dcresource.com)

Skærm

Skærmen bag på kameraet er typisk 5-9 cm i diagonal. Skærmen kan dels bruges til at se billederne (både før og efter de tages), og dels til at kameraets menusystem. Via menuen kan man fx vælge, hvilken opløsning man vil bruge. På dyrere kameraer er der et væld af indstillingsmuligheder.

Fuji 30D har en skærm på 2,5″ (6,3 cm) og en opløsning på 230.000 pixels (0,23 megapixel). Nogle kameraer har en skæm på helt op til 3,5″ (8,9 cm), og helt op til én megapixel.

Skærmmenu

Eksempel på skærm med menusystem, (Fuji 30D). Stort set alle kameraer kan i øvrigt indstilles til at "tale dansk". (Image courtesy of dcresource.com)

Der er store forskelle på, hvor lysstærke skærmene er. Nogle skærme er nærmest uanvendelige i kraftigt solskin. Husk at checke skærmens lysstyrke, når du køber kamera.

Lukkerforsinkelse

Der går en vis tid fra du trykker udløseren til billedet tages. Nogle kameraer kan være helt op til et par sekunder om at reagere, og så kan motivet jo være forsvundet…

Lukkerforsinkelse

Det kan være ret generende, hvis kameraets lukker reagerer for langsomt. (image courtesy of dcresource.com)

Hukommelse

De billeder man tager, gemmes på et hukommelseskort. Nogle kameraer har et indbygget kort uden ret meget plads, mens andre leveres med et løst, udskifteligt kort – der også typisk er ret småt. På et 16 MB kort kan man gemme 5-10 billeder – afhængigt af hvor stor opløsning billederne er i. Når billederne gemmes, bliver de automatisk komprimeret – ellers ville der kun kunne være et-to billeder på et 16 MB kort. Man kan normalt købe udvidelseskort på 1-32 GB, og man skal være opmærksom på, at der findes flere forskellige standarder på området.

cf-kort, sd-kort

De forskellige kortstørrelser, SD-kortet i midten er det mest almindelige, og de er typiske på 2-4 GB og derover. (Image courtesy of dcresource.com)

Den mest almindelige hukommelseskort-standard er SecureDigital (SD).

Plads til batteri og SD-kort

I bunden af dette kamera er der plads til batteri og SD-kort. (Image courtesy of dcresource.com).

USB

Med de fleste kameraer følger et kabel til at forbinde kameraet med pc’en. Forbindelsen sker normalt til en af de USB-porte, som alle pc’er er udstyret med. Man kan også købe en kortlæser: Princippet er så, at man tager hukommelseskortet ud af kameraet og sætter det i kortlæseren, som er forbundet til pc’en. I 2011 er der kommet en ny USB-standard, der et op til 10 gange hurtigere end den gamle 2.0-standard.

Stik på Canon A40

Her er udtag til USB, AV og ekstern strømforsyning (Canon A40). (image courtesy of dcresource.com)

Kabler

Ud over et kabel til USB-porten kan der også medfølge et kabel, som kan forbinde kameraet direkte med fjernsynet. På den måde kan man se billederne direkte på fjernsynet.
(image courtesy of dcresource.com)

fuji-kamera

På dette (nærmest) antikke Fuji-kamera sidder USB-stik og strømstik nede i højre hjørne. (Image courtesy of dcresource.com)

Software

De fleste kameraer kan umiddelbart tilsluttes via USB-porten på pc’en, men visse kameraer kræver speciel software, som så følger med, når man køber kameraet. Der følger normalt også software med til billedredigering – fx beskæring.

photoimpression

Eksempel på et medfølgende fotoredigeringsprogram - PhotoImpression. (image courtesy of dcresource.com)

Vægt

Digitalkameraer vejer i dag fra ca. 80 gram og opefter. Man skal være opmærksom på, om vægten er oplyst med eller uden batterier.

Pentax Optio S - stort er det ikke! Vægt: 98 gram uden batteri. (image courtesy of dcresource.com)

Denne krabat fra Canon vejer næsten ti gange mere. (image courtesy of dcresource.com)

Flash

Alle digitalkameraer har indbygget flash (blitz), og normalt aktiveres den automatisk, hvis der ikke er nok lys. På dyrere kameraer er der mulighed for at bruge en løs flash, og den indbyggede flash er normalt hurtig og kraftig.

På nogle kameraer er der forskellige flash-programmer – fx Fill in og Red eye reduction:

Fill in bruges, når det forhåndenværende lys skal suppleres – fx for at få oplyst ansigtet på en person i modlys.

Red eye reduction gør problemet med røde øjne på flash-billeder mindre. Det fungerer ved, at flashen giver nogle små glimt inden billedet tages. Det får pupillen til at trække sig sammen, og dermed kan kameraet ikke “se” så meget af blodkarene inde i øjet.

Problemerne med røde øjne er størst, når det er mørkt (pupilerne er store), og når afstanden mellem flashen og optikken er lille – hvad den jo er på et lille kamera. Hvis man bruger en ekstern flash, kan problemet helt undgås. For de fleste er dette dog ikke en mulighed, da det forudsætter, at der er et flash-stik på kameraet.

IXUS

Canon IXUS med indbygget flash. (Image courtesy of dcresource.com)

Strømkilde

Digitalkameraet skal bruge strøm, og den kommer fra et batteri. Nogle kameraer har medfølgende genopladeligt batteri, som vi kender det fra mobiltelefoner. Andre bruger standard AA- eller AAA-batterier – og her kan man også bruge genopladelige batterier, men normalt skal batterierne tages ud, før de kan oplades. En fordel ved at kameraet bruger et standardbatteri er, at man ikke er afhængig af en oplader, hvis man løber tør for strøm.

Batterioplader

Oplader til AA-batterier. Sådan en følger ikke altid med, men den kan købes ved siden af, og der er ingen grund til at købe en original oplader. (image courtesy of dcresource.com)

Læs om andre kameratyper.

Et svar til “Andre specifikationer”

  1. [...] Andre specifikationer [...]

Skriv et svar