Knyt en filtype til et program
Indsendt af d. 10 august 2011 i Sådan|1 kommentar
De fleste af os ser ud til at ende med at have installeret forskellige programmer, der håndterer de samme filtyper, selvom det ikke altid sker på samme måde. Du har måske et program til visning og organisering af dine fotos og et andet program til at redigere dem. Du kan fortælle Windows 7, hvilket program du vil åbne hver enkelt filtype med.
Sæt et program til altid at åbne en fil
- Højreklik på den fil, du vil have tilknyttet et bestemt program, peg på Åbn med i genvejsmenuen, og vælg Vælg standardprogram i undermenuen.
- I dialogboksen Åbn med, som kommer frem, klikker du på det program, du ønsker at bruge.
- Markér dette afkrydsningsfelt for at gøre programmet til standardprogram for alle filer af denne type.
- Klik på OK.
Tip
Vil du angive tilknytningen for en af filtyperne eller protokollerne på din computer, vælger du Standardprogrammer i menuen Start, hvorefter du vælger Knyt en filtype eller protokol til et program.
Tip
Hvis du vælger et program, der er vist i genvejsmenuen, åbnes filen denne gang i programmet, men programmet bliver ikke standarden ved fremtidig brug.
Denne artikel stammer fra Libris-udgivelsen Windows 7 – hurtigt og nemt side 275. Brugt med tilladelse.



[...] Knyt en filtype til et program [...]