ISO-værdierne vælger man i kameraet, og de foregår i trin. Hver gang ISO-værdien fordobles, skal der halvt så meget lys til at tage et velbelyst billede. ISO-tallene starter typisk ved ISO 50, og de mest sofistikerede kameraer kan tage billeder ved ISO 3200. Det kan være en god idé at skrue op for ISO-værdien, hvis du fx ønsker at fotografere indendørs uden brug af blitz eller fotostativ. En højere ISO-værdi kan også bruges, hvis du fx ønsker at benytte en mindre blænde for at få en større dybdeskarphed, eller du kan vælge en hurtigere lukkertid for at undgå, at dine billeder bliver rystede. Hver gang du fordobler ISO-værdien, kan du altså gå et blændetrin ned eller i stedet halvere lukkertiden.

Tager du fx et billede med ISO 200 med blænde  F5,6 og en lukkertid  på 1/60 sekund, kan du ved at vælge ISO 400 enten ændre blænden til F8 eller vælge en lukkertid på 1/125 sekund. ISO-værdier, blænde og lukkertid influerer således på hinanden, og netop ISO-værdien er et godt kort at have i baghånden, hvis du fotograferer under svage lysforhold.

Fotograferer du med et digitalt kompaktkamera, skal du dog være varsom med at vælge ISO-værdier højere end ISO 400, da billederne her let bliver meget kornede på grund af billedstøj. Dette hænger sammen med de små billedsensorer, som findes i kompaktkameraerne, hvor de enkelte pixels sidder så tæt, at man lettere ser farvefejl og korn, når ISO-værdierne kommer op over ISO 400.

Her er det samme motiv fotograferet med Canon EOS 20D med ISO-værdier fra ISO 100, ISO 200, ISO 400, ISO 800 og ISO 1600. Billedstøjen i form af korn og nedsat detaljegrad ses først ved ISO 800 og ISO 1600.

(Kilde: Frank Sebastian Hansen og Kenneth Møller: Den digitale hobbyfotograf, s. 42f, Libris Media)

Imidlertid er TIFF i dag presset ud af RAW-formatet, som er kameraets helt eget “digitale negativ”-format. Et RAW-foto er fuldstændigt ubehandlet af kameraets elektronik og skal konverteres ved hjælp af et program og en computer. Til gengæld får man samme muligheder (og flere til), som man har med mørkekammerets forstørrelsesapparat, farvefiltre, masker og kemi. Uden at lugte af fremkalder og fixervæske i time- eller dagevis efter arbejdet. Men JPEG~formatet har bestemt ikke ligget stille. Den teknologiske udvikling betyder, at det i dag er muligt at tage fotos, der lagres som komprimerede JPEG-filer, hvor det er meget vanskeligt at finde kvalitetsmæssige tab. Især kan man, med de lidt dyrere kameramodeller, nu anvende billederne direkte fra kameraet uden at skulle en tur forbi en computer – men det kræver, at man indstiller kameraets billedbehandlingsmenuer med omhu.

Man kan på den anden side vælge at lade kameraet lagre billederne i både RAW og JPEG; så har man altid en ubehandlet RAW-version at falde tilbage på.

Langt de fleste digitale spejlreflekskameraer kan samtidigt lagre billederne i RAW og JPEG, og der er som oftest valg mellem flere forskellige kvaliteter og opløsninger. Illustrationen er hentet fra et professionelt digitalkamera - bemærk muligheden for at vælge en opløsning på 21 millioner pixels i linjen lige neden under "Kvalitet".

(Kilde: Michael Fahlgren: Digital spejlrefleks – din guide til D-SLR, s. 72, Libris Media)

(Kilde: Scott Kelby: Bogen om digital fotografering, bind 2, s. 104, Libris Media)

Download

Først skal programmet downloades og installeres. På Irfan Views hjemmeside er der links til en række steder på nettet, hvorfra der kan downloades. Vælg fx Tucows.

Når du klikker på linket, spørger Windows om du vil downloade. I Windows 7 ser det således ud:

Computeren spørger om du vil downloade. Det kan se lidt forskelligt ud - afhængigt af din browser og Windows-version. Klik Gem.

Installation

Når filen er gemt på pc’en, klikker du for at installere den. Undervejs vil Windows spørge om du virkelig vil installere. Det kan se således ud:

Irfan View - vil du tillade installation? - klik Ja.

Nu starter selve installationen, hvor du blot klikker “Næste”. Når du når til nedenstående side, hvor installationsprogrammet spørger “Do you want to associate extensions with IrfanView?”, handler det om, om programmet skal være standardprogram for en række filtyper. Hvis du er tvivl, så klik blot på “Næste”. Vil du vide mere om sammenhængen mellem filtyper og programmer, så læs artiklen Knyt en filtype til et program. Forsæt med at processen et par trin mere, og programmet er installeret.

Dansk brugerflade

Som standard er programmet på engelsk, men du kan nemt installere en dansk sprogpakke. Du downloader den ved at klikke på dette link. Du installerer nogenlunde på samme måde som ovenfor. Når sprogpakken er installeret, kan du vælge den i Irfan View via Options > Change language:

Irfan View- klik på Change language.

Klik nu på Dansk.dll og OK, og Irfan View er på dansk.

Redigeringsfunktioner

Vi skal nu prøve at redigere et billede på forskellig vis, og til det formål bruger vi dette billede:

Forsiden af hæftet Photoshop Elements 9 – her i reduceret størrelse.

Billedet har størrelsen 617 pixels × 891 pixels – i alt ca. 0,5 megapixel. Hent billedet her, hvis du vil hente det som øvelsesfil.

Åben billedet i Irfan View

Start Irfan View og åben billedet – vælg Filer > Åben og find billedet i den mappe, du har gemt det i.

Gør billedet mindre

Vi vi først prøve at give billedet en anden størrelse. Vi gik ud fra størrelsen 617 × 891, og vi vil gerne have det i en bredde på 200.

Når du vælg Billede > Skalér/Resample, får du nedenstående dialogboks frem. Skriv 200 i breddefeltet og tryk OK.

Billedet skaleres til 200 i bredden. Højden ændres samtidig, fordi der er sat flueben i "Bevar proportion". Er dette flueben ikke sat, kan man rette højden separat. Bemærk, at man også kan ændre størrelsen i procent. Prøv evt. at lege med de nogle af de øvrige indstillinger.

Du vil nu se, at billedet bliver mindre, og du kan gemme det.

Billedet er blevet mindre. Bemærk, at man nederst kan se oplysninger om billedet – fx størrelsen.

Vælg Gem som… (Filer > Gem…), hvis du ikke vil overskrive originalen.

TIP: Når billedet bliver mindre, fylder det også mindre, og det er fx en fordel, hvis du vil sende det med email.

TIP: Du kan også gøre billedet større, men så bliver det pixeleret og grimt.

TIP: Næsten alle funktioner i Irfan View kan fortrydes med Ctrl-Z – men du kan kun gå ét trin tilbage.

Billedet beskæres

Nu skal vi prøve af beskære billedet, og vi tager udgangspunkt i det billedet netop har lavet, hvor vi vil prøve at skære titlen ud. Tag blot musen, klik og træk rundt om titlen, sådan:

Billedet beskæres med musen.

Vælg derefter Rediger > Beskær til markering (eller Crtl+Y), og vi har udsnittet:

Viola. Titlen er skåret ud.

Billedet roteres

Det er også muligt at dreje billedet på forskellig vis, og det sker nemmest via tastaturet:

L: Roter billedet 90 grader til venstre
R: Roter billedet 90 grader til højre
V: Vertikal spejling
H: Horisontal spejling

Vil du hellere bruge musen, kan du findes disse funktioner sig på menuen Billede.

TIP: Bemærk at der findes tastaturgenveje til rigtig mange af funktionerne. De står på menuerne, så de er nemme at finde.

Det er også muligt at dreje billedet i små trin. Her kan du taste Ctrl-U og få denne menu frem, hvor du kan indtaste drejningen i grader.

Billedet drejes. Her er der brugt værdien "-5".

Lys, kontrast, farvemætning og gammakorrektion

I IrfanView er det naturligvis også muligt at arbejde med lys og farver. Det kan se i “Justere farver…” på menuen “Billede”. Genvejstasten er Shift+G.

Her kan man justere farver, lys og kontrast. Her er den blå farve fx fjernet. Læs om nogle af mulighederne nedenfor.

Du kan prøve at justere lidt på de enkelte skydere for at se, hvordan dit billede påvirkes. Prøv fx at ændre “gamma korrektion” (der ændrer lys og kontrast), eller ret på “farvemætning”, som enten fjerner farverne eller gør dem mere mættede.

Når du har leget med effekterne, kan du nulstille ved at klikke på “Retur til standard”.

Andre muligheder

Der er mange, mange andre muligheder i programmet – fx er der en ret avanceret batch-funktion, som kan lave om på en mange billeder på en gang. Fx kan du ændre størrelsen af mange billeder i ét hug, men der er rigtig mange muligheder.

God fornøjelse med Irfan View!

Sæt et program til altid at åbne en fil

1. Højreklik på den fil, du vil have tilknyttet et bestemt program, peg på Åbn med i genvejsmenuen, og vælg Vælg standardprogram i undermenuen.
2. I dialogboksen Åbn med, som kommer frem, klikker du på det program, du ønsker at bruge.
3. Markér dette afkrydsningsfelt for at gøre programmet til standardprogram for alle filer af denne type.
4. Klik på OK.

Tip
Vil du angive tilknytningen for en af filtyperne eller protokollerne på din computer, vælger du Standardprogrammer i menuen Start, hvorefter du vælger Knyt en filtype eller protokol til et program.

Tip
Hvis du vælger et program, der er vist i genvejsmenuen, åbnes filen denne gang i programmet, men programmet bliver ikke standarden ved fremtidig brug.

Denne artikel stammer fra Libris-udgivelsen Windows 7 – hurtigt og nemt side 275. Brugt med tilladelse.

Mere plads med Google+
Er du tilmeldt Google+ er det billeder på op til 2048 x 2048, der er gratis. Du kan altså få en sikkerhedskopi i en fornuftig kvalitet helt gratis. Læs mere her.

Google+ er Googles konkurrent til Facebook. Læs mere om Google+ her.

Endnu mere plads for få kroner pr. måned
Har du mange billeder, og vil du gerne gemme dem i fuld opløsning, rækker 1 GB ikke langt. Her tilbyder Google at du kan købe ekstra plads, og det er faktisk meget billigt, idet 20 GB kun koster kr. 25-30 pr.år.

Hvordan laves backupen?
Hvis der skal laves backup af billederne i Picasa, skal man synkronisere billederne inde fra Picasa. Det gøres album for album, så det kan være lidt tungt.

Når der klikkes på knappen synkroniseres mappen eller album med Picasa Web.

• Online-fremkaldelse
  Print af fotos via nettet, fotohandleren eller supermarkedet
• Online fotoalbums
  Deling af fotos via webtjenester som fx Flickr eller Picasaweb
• Udskrift på egen printer
  Udskrift på fx inkjet-printer

Vi gennemgår de forskellige muligheder…

Online fotoalbums

Der er rigtig mange muligheder for, at du kan lægge dine billeder på nettet – helt gratis. Her er en oversigt over de bedste tilbud:

• Picasa Web Albums
  Der er plads til 1 GB billeder, og du kan selv bestemme, om billederne skal kunne ses af andre. Hvis du kun lægge billeder ud i webkvalitet, kan du have ca. 4.000 billeder liggende. Picasa Web Albums kan integreres med Picasa – læs mere i udgivelser om Picasa.
• Flickr
  Flickr er især beregnet på at dele billeder med andre – især med folk, man slet ikke kender. Der er MANGE flotte billeder på Flickr, og der er meget omfattende søgemuligheder. Med en gratiskonto kan du have uendeligt mange billeder liggende, men du kan kun se de seneste 200 uploads. En Pro-konto koster ca. kr. 150 om året, og her er der stort set ingen begrænsninger. Flickr ejes af Yahoo.
• Panoramio
  Hos Panoramio har du plads til 1-2 GB billeder, som er mærket med deres geografiske placering, (det kaldes at geotagge). Princippet er, at du (og alle andre) kan se billederne på et kort – fx Google Earth. Skal du på ferie, kan du via Panoramio se en masse billeder fra din destination. Du kan også geotagge dine billeder på bl.a. Flickr.
• Andre muligheder er bl.a.: Kodak Gallery, Shutterfly, Snapfish, Photobucket og JAlbum.
• Der findes også nogle danske (eller danskesprogede) muligheder: Fotoalbum.eu, som er tilgængeligt på næste alle europæiske sprog og tilbyder ubegrænsede uploads. Hos 23hq.com er der en begrænsning på, hvor meget du må uploade pr. måned.

Der findes mange flere services på nettet – har du nogen, du vil anbefale, så læg en kommentar.

Udskrift på egen printer

Et digitalt billede består af små felter, der kaldes pixels (picture elements). En megapixel er én million pixels. Jo flere pixels, jo mere fylder billedet. Billeder med mange pixels har en høj opløsning. Kameratelefoner har fra 0,3 megapixel, de flere dyrere kameraer har op til 10 megapixel – eller mere.

Alle kameraer kan tage billeder med forskellige opløsninger. I tabellen kan du se eksempler på, hvad de forskellige megapixel-tal kan svare til.

Tallene i parentes viser forholdet mellem bredde og højde. De fleste kameraer bruger en billedchip med forholdet 4:3, men mange spejlreflekskameraer har en chip med forholdet 3:2.

Hvor mange megapixels er der brug for?
I markedsføringen af kameraer er antallet af megapixels det store slagnummer, men hvad er der egentlig behov for?

Skal man kun se sine billeder på pc-skærmen eller på tv, er to megapixel rigeligt. Vil man gerne kunne lave pæne papirbilleder i A5-format er to megapixel faktisk også nok. Har man et kamera med højere opløsning, kan man dels lave større papirfotos, og dels er der “råd til” at beskære billederne. Når et billede beskæres, fjernes en del af de pixels, billedet består af – og så er det jo rart, at der er “nok at tage af”.

Et dyrt kamera med 8 megapixel opløsning tager bedre billeder end et billigere kamera med 16 megapixel opløsning. En høj opløsning er nemlig ikke i sig selv et udtryk for kvalitet – det er blot et udtryk for sensorens opløsning. Forhold som sensorens størrelse, linsens optiske kvalitet og den indbyggede billedprocessors kvalitet har ikke noget med opløsningen at gøre – men disse faktorer er afgørende for billedkvaliteten.

Lidt teori: Opløsning

Et typisk billede kan fx måle 1200 x 1600 pixels – svarende til 1.920.000 pixels eller ca. 2 millioner pixels – 2 megapixel. Lad os se på et lidt mindre billede:

Dette billede er 250 x 219 pixels - ca. 55.000 pixels. Det er svært at se, at det består af pixels.

Lad os se på en udgave af billedet, der er i en meget lavere opløsning:

Dette billede er 50 x 43 pixels - ca. 2.200 pixels. Det er nemt at se enkelte pixels. Det er forstørret fem gange.

Når de enkelte pixels er synlige, er billedet “pixeleret”.

Lidt mere teori: Kompression

Billedets størrelse i pixels er kun én af de faktorer, der bestemmer dets kvalitet. En anden faktor er kompressionen.

Digitale billeder gemmes normalt i et format, der hedder JPG (udtales djei-pæg). Princippet i JPG-formatet er at få billedet til at fylde mindre ved at skære information væk i billedet, som ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje.

Man bruger en skala fra 1 til 100 til at angive, hvor kraftig kompressionen er. 100 er bedst. Vi ser på et par eksempler.

Billedet er gemt med en JPG-kvalitet på 80. Det fylder 20 kb. Ukomprimeret fylder det 160 kb. Udsnittet ved siden af er forstørret fem gange.

Billedet er gemt med en JPG-kvalitet på 33. Det fylder 14 kb. Udsnittet ved siden af er forstørret 5 gange, og sammenligner man med billedet overfor, kan man godt se, at kvaliteten er dårligere.

Tabellen viser hvor meget 10, 6 og 2 megapixel-billeder fylder i forskellige kvaliteter (dvs. ved forskellig JPG-kompression).

Der kan spares meget plads på kortet ved at gå ned i opløsning og/eller kvalitet. Eksemplet er hentet fra et Pentax spejlrefleks.

Valg af program

Der følger normalt altid et fotoredigeringsprogram med, når man anskaffer et digitalkamera. Det kan være udmærket, men vil ofte være ret ukendt og derfor svært at finde hjælp til. Det kan derfor være meget praktisk at bruge et program, der findes litteratur om.

Gratis programmer

En god mulighed er derfor at bruge et af de glimrende gratis billedbehandlingsprogrammer, som omtales i Forlaget Libris’ udgivelser. IrfanView, Photofiltre, XnView og Picasa kan hentes på nettes, og de omtales i flere af forlagets hæfter.

• Hæfter, der har en større omtale af IrfanView
• Hæfter, der har en større omtale af Photofiltre
• Hæfter, der har en større omtale af XnView
• Hæfter, der har en større omtale af Picasa

Både Picasa, Photofiltre og XnView er på dansk.

Kommercielle programmer

Man kan naturligvis også anskaffe sig et af de gode kommercielle programmer som fx Photoshop, Photoshop Elements eller Paint Shop Pro, som der alle findes udgivelser om.

• Bøger, hæfter og videoer, der handler om Photoshop og Photoshop Elements
• Hæfter, der handler om Paint Shop Pro

Hvad kan et billedbehandlingsprogram?

De faciliteter, billedbehandlingsprogrammerne byder på, går fra simple til det meget avancerede. Simple opgaver er fx at beskære eller dreje et billede. Mere avanceret er det at justere farver og belysning. Til det avancerede hører fx billedmanipulationer, hvor det originale billede helt ændres.

Hvis vi ser på faciliteter, kan vi lave denne rangordning af de programmer, som Libris omtaler i sine udgivelser:

• IrfanView
• XnView
• Picasa
• Photofiltre
• Photoshop Elements
• Paint Shop Pro
• Photoshop

Photoshop er det program, som alle professionelle bruger. Det er også det langt det dyreste.

I denne sammenhæng er de mere simple opgaver, de mest relevante, så lad os se på nogle af de opgaver, der kan klares med det lille gratisprogram IrfanView.

Læs om simpel billedredigering her.