Redigering: pixels, opløsning og kompression

Lær grundbegreberne i fotoredigering – pixels, opløsning, dpi og kompression – og en enkel arbejdsgang fra beskæring til eksport.

Næsten alle billeder kan blive bedre med et par minutters redigering: en lige horisont, lidt mere lys i skyggerne, en stram beskæring. Her er de begreber, du skal kende, og en arbejdsgang, der virker i ethvert program.

Pixels og opløsning

Et digitalt billede består af pixels – små firkanter med hver sin farve. Antallet af pixels i bredde og højde er billedets opløsning, fx 6000 × 4000 pixels (24 megapixels).

Når du gør billedet mindre, smider programmet pixels væk – det går fint. Når du gør det større, skal programmet opfinde nye pixels. Klassisk opskalering giver bløde billeder; nyere AI-baseret opskalering kan gøre det bedre, men den skaber detaljer, der ikke var der i forvejen.

DPI og print

DPI/PPI (punkter eller pixels pr. tomme) betyder kun noget, når billedet skal printes. Det fortæller, hvor tæt pixels lægges på papiret.

Store plakater ses på afstand, så her er 150–200 ppi ofte rigeligt. På skærmen betyder dpi-tallet i filen intet – kun pixelantallet.

Kompression og filformater

• JPEG komprimerer med tab: filen bliver lille, men detaljer smides væk. Ved høj kvalitet (80–90 %) er tabet næsten usynligt. Gem ikke den samme JPEG igen og igen – kvaliteten forringes hver gang.
• HEIF/HEIC bruges af mange telefoner og giver omtrent samme kvalitet som JPEG ved mindre filstørrelse.
• PNG er tabsfri og god til grafik og skærmbilleder, men store for fotos.
• TIFF er tabsfrit og velegnet til arkiv og professionelt print.
• WebP og AVIF er moderne formater til nettet med god kompression.
• RAW er sensorens rå data – se RAW eller JPEG?

En enkel arbejdsgang

1. Udvælg. Slet de rystede og dårlige billeder først. Rediger kun de bedste.
2. Ret og beskær. Ret horisonten, og beskær for en strammere komposition.
3. Eksponering. Juster lysstyrke, og træk højlys ned/løft skygger efter behov.
4. Hvidbalance. Gør hvide ting hvide – eller giv en bevidst varm eller kold stemning. Se hvidbalance.
5. Kontrast og farver. Hellere lidt for lidt end for meget. Øg evt. "vibrance" frem for mætning; den skåner hudtoner.
6. Lokale justeringer. Lysn et ansigt, mørkn en himmel. Mange programmer kan i dag automatisk finde himmel, motiv og baggrund.
7. Støj og skarphed. Støjreduktion først, så moderat skarphed.
8. Eksportér en kopi i den størrelse og det format, du skal bruge – originalen forbliver urørt.

Ikke-destruktiv redigering

Programmer som Lightroom, darktable, Apple Fotos og Google Fotos gemmer dine ændringer som instruktioner ved siden af originalen. Du kan altid gå tilbage. I lag-baserede programmer som Photoshop og GIMP opnår du det samme ved at arbejde i justeringslag og gemme i programmets eget format.

AI-værktøjer – brug dem med omtanke

Moderne programmer og telefoner kan fjerne ting, udvide baggrunden og generere indhold. Det er stærke værktøjer, men husk: Jo mere du tilføjer, der ikke var der, jo mindre er billedet en gengivelse af virkeligheden. Vær åben om det, hvis billedet bruges i en sammenhæng, hvor det betyder noget.

Hvilket program?

Se vores oversigt over gratis redigeringsprogrammer, og læs om HDR-teknikken til scener med store kontraster.